De to weekendkurser forgår i mit atelier i Sæby. Her er der plads til 6-7 kursister, og det betyder god tid til vejledning af den enkelte.
Kurserne henvender sig til alle der har lyst til at lære mere om maleriets mange muligheder. Vi skal arbejde med de maleriske virkemidler: farvens liv, materialets stoflighed og billedets komposition.
Jeg vil præsentere forskellige øvelser, som handler om, hvordan man bygger et maleri op i lag og hvordan man bruger det transparente i et billede. Vi skal arbejde med komposition og med kontrasternes betydning for et maleri.
Formålet med kurset er at styrke dit personlige billedudtryk. At give dig konkrete redskaber til at starte et maleri og en større forståelse for, hvad der virker.
Kurserne er for alle, uanset erfaring med at male. Det er min erfaring, at de samme øvelser kan løses på mange forskellige måder, og det er inspirerende for os alle.
Tidsrammen er lørdag kl. 9-16 og søndag kl. 9-15.
Prisen for et weekendkursus er kr. 1.200, -
Forplejning: Jeg sørger for kaffe/te. Du skal selv medbringe mad til frokosten.
Adressen: Kildevej 16, 9300 Sæby
Tilmelding: Når du har tilmeldt dig og betalt for kurset, har du en plads på holdet. Derefter modtager du et velkomstbrev med oplysning om, hvad du skal medbringe af materialer.
Betaling: Mobile Pay: 28497790
Kontakt mig gerne, hvis du har brug for flere oplysninger om kurserne på e-mail: kirsten7913@gmail.com eller telefon: 2849 7790
Kirsten Mølgaard Madsen - Kildevej 16 9300 Sæby - tlf. 28497790 - mail.: kirsten7913@gmail.com
Instagram: kirstenmolgaardmadsen